Hvad hvis alle forældre ikke er enige om en skærmpolitik?
Trivelskommissionen anbefaler, at man indgår kollektive aftaler. Det er dog sjældent, at alle kan blive helt enige. Det behøver man heller ikke nødvendigvis. Hvis bare et solidt flertal bakker op, kan en fælles skærmpolitik sagens give værdi. Der findes allerede initiativer, hvor udgangspunktet er, at man blot skal være 10 familier fra samme årgang på en skole. Og hvis nogen vælger at stå udenfor, kan det være fint at opfordre dem til at forklare, hvorfor de mener, at anbefalinger fra Trivselskommissionen og andre eksperter ikke giver mening.
 

Hvor sætter vi baren? 

Forskellige familier har forskellige behov. Nogle vil ønske en meget restriktiv tilgang til skærmbrug. Andre en meget lempelig. Ved at tage udgangspunkt i den viden, der er på området, sikrer man, at man opnår den bedst mulige trivsel blandt eleverne, hvilket er målet med skærmpolitikken. 

​

Hvad hvis ældre søskende allerede har fået en smartphone?
Vi får hele tiden ny viden. Mange undersøgelser og studier er foretaget inden for de seneste par år. Vi ved nu, at når børn får en smartphone, så stopper børnelivet. Det vil være fjollet ikke at handle på den på grund af frygt for forskelsbehandling. For det handler om børns trivsel. Vi har også skubbet rammerne for rygning, sikkerhedssele og meget andet med tiden. Det handler derfor om klare rammer og dialog herom med børnene. 

 

Hvad gør man, hvis nogle elever i klassen allerede har fået adgang?
Det kan være meget svært at rulle ting tilbage, der er givet ud. Man kan tydeliggøre over for de andre børn, hvad der er sket, og så opfordrer til, at den eller de elever der allerede har adgang fremadrettet respekterer klassens skærmpolitik.  
 

Hvornår skal man starte med at tale skærmpolitik?
Jo tidligere, jo bedre. Det er nemmere at bygge en god kultur op fra starten end at ændre den senere. Anbefalinger lyder på, at man allerede tager stilling fra 0. klasse.
 

Hvad er en ‘skærm’?
Her følger vi Trivselskommisssionen, som betegner en skærm som en smartphone, smartwatch eller private tablets. Her kan man tilføje smartglasses allerede nu. For ja, det bliver nok også en ting. Dumbphones falder ikke under denne kategori.
 

Hvad med teknologiske smutveje som fx smartwatches?
Teknologiske smuthuller bør undgås, da de i praksis undergraver fælles aftaler. Det er vigtigt at være tydelig om, hvad man mener med “skærm”.
 

Kan man ikke bare forbyde mobiler helt?
Jo. Det gør mange skoler og SFO’er allerede. Enkelte elever kan dog have særlige behov, som nødvendiggør adgang til mobil. 
 

Hvordan får vi eleverne med på idéen?

Ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan man frygte, at restriktive digitale retningslinjer vil føre til konflikter og en negativ ændring i dynamikken med eleverne. Erfaringsmæssigt skaber digitale begrænsninger dog kun få konflikter, men forandringerne kræver en vis tålmodighed.

Ved at lave en kollektiv aftale for klassen, sikres det, at der ikke er børn, som bliver udelukket fra fællesskabet. Klasseaftaler kan også hjælpe forældre til at modstå pres fra deres børn. Klar og tydelig kommunikation til børnene om reglerne, og hvorfor man gør det, hjælper til at få eleverne med på klassens skærmpolitik, skriver Trivelseskommissionen.

 

Hvad gør vi, hvis barnet skal kunne kontaktes?
Det er der heldigvis råd for. Fx kan man bruge en dumpphone uden spil og apps. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har også råd hertil.  
 

Hvad med brug af skærme i undervisningsøjemed?
Trivselskommissionen anbefaler, at alle grundskoler bliver smartphonefri – også i SFO og fritidshjem. Det gælder både smartphones, smartwatches og private tablets. Digitale teknologier skal kun bruges i undervisningen, når de har et tydeligt fagligt formål. Enkelte elever kan dog have særlige behov fx hvis man er ordblind. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har lavet vejledning hertil.
 

Hvad med fritidslivet? 

Det kan være meget svært og nok også uhensigtsmæssigt, at forsøge at sætte rammer for hinandens fritidsliv uden for klassens rammer. Det må derfor nok være op til den enkelte familie, hvordan de vil tilrettelægge brugen af skærm uden for klassens rammer og fællesskab. Trivelseskommisionen har dog anbefalinger på området - både for familier og fritidslivet. Fx at fritids- og foreningslivet bør støtte op om at udskyde børns debut på sociale medier og være et frirum uden skærmpres.
 

Hvad med forskellene mellem drenge og piger?
Undersøgelser viser, at drenge og piger bruger skærme og sociale medier forskelligt. Fokus her er dog alene på rammerne. Når det kommer til brugen, findes der masser af materiale, der kan hjælpe på vej fx on-undervisning.dk.
 

Hvornår skal dokumentet opdateres?
Skærmpolitik kan med fordel faciliteres via forældremøder i klasserne – på samme måde som fx aftaler om alkohol – og justeres i takt med, at der kommer ny viden, teknologi og børnene bliver ældre. Da der også kan komme nye elever og forældre til under vejs, er det en god idé at genbesøge skærmpolitikken én gang om året. 
 

Hvad er Trivselskommissionen?
Trivselskommissionen blev nedsat af i 2023 for at undersøge mistrivsel blandt børn og unge. I 2025 kom den med anbefalinger til, hvordan mistrivsel forebygges, og robusthed styrkes. Kommissionen består af en formand og ti eksperter og har yderligere inddraget en række fagfolk og organisationer.